Skøjteslibning

Enhver ishockeyspiller ved, at det er vigtigt at få slebet sine skøjter, men det betyder ikke nødvendigvis, at vi ved, hvordan det gøres. Hvor ofte skal vi få dem slebet? Hvad betyder de forskellige numre, når det kommer til skarphed? Skal jeg bruge værktøjer som en Sweet Stick til vedligeholdelse? Uanset om du er en nybegynder i ishockey, der lige er ved at lære spillet, eller en professionel, så kan denne artikel forhåbentlig lære dig noget nyt.

HVOR SKARPE SKAL DINE SKØJTER VÆRE?

Hvis du nogensinde har set eller rørt bunden af dine ishockeyskøjter, vil du bemærke, at de ikke er en kniv eller en skarp klinge, men derimod to skarpe kanter med en udsparing i midten. Denne udsparing kan være dybere eller mere grund afhængigt af dine præferencer, og det kaldes din skøjters hulning (du har måske hørt en ishockeybutik spørge, hvad du ønsker din hulning skal være).

Disse hulninger måles i brøker af en tomme, fra 1" til 3/8" eller 1/4". I Danmark bruger vi tal, f.eks. en hulning 18 eller hulning 20. Når du får slebet dine skøjter, bliver de kørt hen over en roterende sten med en afrundet yderside. Overfladen på stenen kan ændres til at have en mere buet eller fladere form. Ved at ændre formen på stenens overflade ændrer du størrelsen af den hulning, der påføres dine skøjter.

Vi gør dette, fordi hver hulning påvirker, hvordan skøjten føles og interagerer med isen. Dybere hulninger lægger mere pres på klingens kanter og graver sig mere ned i isen. Grundere hulninger har den modsatte virkning. De fordeler trykket mere jævnt over hele klingen og får skøjterne til at glide mere oven på isen.

HVORDAN PÅVIRKER HULNINGER DIT SPIL?

Mindre hulradius (f.eks. 3/8"): Skarpere skøjter er bedst egnet til lettere spillere, der ikke graver så meget i isen fra starten. Mere energi går tabt til isen, og det kræver ekstra indsats at skøjte. Topfarten er lavere, men sving og stop er mere responsive. Accelerationen er hurtigere og mere eksplosiv.

Større hulradius (dvs. 5/8"): Dullere skøjter, bedst egnet til tungere spillere, der har nemt ved at få greb i isen. Mindre energi tabes til isen, mere effektivt skøjteløb, højere topfart. Sving og stop vil være mindre hurtige eller skarpe, acceleration er mere begrænset. Der findes også andre måder at tilpasse dine skøjteklinger på, f.eks. profilering af klingens form, men disse går ud over behovet for en typisk begynder.

ANDRE SPØRGSMÅL OM SLIBNING AF SKØJTER: Hvor ofte skal jeg få slebet mine skøjter? Dette er et meget personligt valg. Nogle spillere får slebet meget ofte, f.eks. hver 2-3 time på isen, mens andre går en hel sæson uden slibning. Hvis du er i tvivl om, hvor du skal starte, kan du prøve at få dem slebet efter 10 timers istid og derefter justere, som du finder nødvendigt. Det er også værd at bemærke, at kold is (især udendørsis) er meget hård og vil sløve dine skøjter meget hurtigt. Hvis du spiller med dine venner på udendørsbanen, er det nok en god idé at få slebet skøjterne inden din næste kamp.

Hvad skal jeg gøre for at vedligeholde mine skøjter mellem slibninger? En skøjtesten er et godt valg til vedligeholdelse af dine klinger. Dens opgave er at udjævne eventuelle skår eller hak, der kan dannes på siderne af dine klinger, hvilket kan sænke din hastighed. Selvom det kan være fristende, kan genopretningsskærer (såsom Sweet Stick) ikke erstatte regelmæssige slibninger. De bør kun bruges til lejlighedsvis touch-up, hvis du ikke kan få slebet dine skøjter inden din store kamp. Dette skyldes, at de ikke huler bunden af klingen ud på samme måde som et egentligt slibehjul ville gøre. I stedet skraber de væk på siderne af dine klinger for at at skabe en midlertidig kant.

Jeg har hørt om en ny slibestil kaldet Flat Bottom V (FBV). Hvad er det, og hvor godt virker det? FBV minder om en traditionel slibning på den måde, at der stadig er en slibeskive, som skøjteklingen føres hen over. Men i stedet for en rund profil er slibeskiven nu flad i midten og skåret væk længere ude, hvor kanterne af klingen vil være. Dette gør skøjteklingens tværsnit fladt i midten og vinklet mod isen langs kanterne. Hensigten er at give brugeren mere glideevne uden at ofre bid så meget som ved en traditionel slibning. Alle synes at have deres egen mening om det.